Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden nedlukningen i marts har den internationale turisme i København oplevet en katastrofal tilbagegang på 88 pct. Det betyder et tab i omsætning på 15,7 mia. kr. og 4,8 mia. i tabt skatteprovenu. Og vi har slet ikke set alle konsekvenserne endnu, da vi forventer endnu flere konkurser, opsagte medarbejdere og manglende omsætning i det nye år. Sådan skriver Mikkel Aarø-Hansen, adm. dir. for Wonderful Copenhagen, og Asbjørn Overgaard Christiansen, adm. dir. for Copenhagen Capacity, i Berlingske.

”De udenlandske investeringer er allerede faldet drastisk og ventes generelt at falde med mindst 40 pct. i år, og udsigterne for 2021 ser ikke bedre ud. Det vil ramme hovedstaden hårdere end resten af landet, da tre ud af fire af de udenlandske investeringer i Danmark starter i og omkring København. Dette fald i investeringerne vil betyde, at BNP-bidraget fra de direkte udenlandske investeringer ventes at falde med 1,5 mia. kr. i hovedstadsregionen, og de manglende investeringer ville have betydet 1.200 nye job,” skriver forfatterne.

De understreger, at Danmark er afhængig af tiltrækning af internationale ressourcer, både omsætning fra udenlandske turister, investeringer fra udenlandske virksomheder eller talenter til erhvervslivet.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind