Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

107 fik overrakt medaljerne ved en festlig overrækkelse her til eftermiddag på Scandic Falkoner.

”Uanset farven på metallet kræver det vilje, hårdt arbejde og i sidste ende et virkelig godt håndværk at få medalje. Vi er glade ved og stolte over jer. I er ikke kun skolens guld – I er branchens,” sagde direktør på Hotel- og Restaurantskolen, Anne-Birgitte Agger, til eleverne. 

Hun mindede i sin tale om, at dagens fejring også er en manifestation af, at vores branche – på trods af nedlukning og coronakrise – har fremtiden for sig.

Der vil altid være brug for verdens bedste mad, værtskab og hospitality og mennesker, der mestrer de håndværk. Netop medalje-eleverne er det fineste symbol på, at der er plads til livsglæde og nydelse, når vi er på den anden side. 

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind