Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Storbyturismen lider i udpræget grad under COVID-19, og det er nødvendigt at finde løsninger, der skaber en tryggere oplevelse og med digitale virkemidler skaber færre touch points, skriver Turisme.nu. 

‘Kickstart Kulturturismen’ og ‘Kickstart Innovationen’ er to nationale projekter i regi af Dansk Storbyturisme, der skal udvikle nye løsninger, som styrker Danmarks fire storbyer som turismedestinationer.

”Der forestår et kæmpe genopretningsarbejde i byerne, og vi ser nogle fælles udfordringer, som vi med de nye projekter vil finde løsninger på, sammen,” siger Mikkel Aarø-Hansen, CEO, Wonderful Copenhagen.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind