Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Efter coronakrisen kom, kører (den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation) HOTREC nu på for at få genskabt tilliden til at rejse. Vi påvirker EU om hjælpepakker, fælles retningslinjer for landenes rejsevejledninger, herunder regionale rejsevejledninger, hvor vi savner forudsigelighed. Vi arbejder også for at få hurtige coronatest i for eksempel lufthavne og ved landegrænser og meget andet.” Det siger Jens Zimmer Christensen til STANDBY.DK – han har siden 2009 været formand for danske HORESTA.

Samtidig er den københavnske hotelejer også formand for den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC. En tillidspost han sidste måned blev genvalgt til for yderligere to år.

Før coronakrisen beskæftigede medlemsforeningerne over 12 millioner medarbejdere, men omkring 25 procent har mistet deres arbejde på grund af krisen. Dermed står Jens Zimmer Christensen ved roret, mens den europæiske hotel- og restaurantbranche skal kæmpe sig vej ud af sin største krise nogensinde.

Læs hele historien her.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind