Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, mener, at julefrokostpengene i kommunen kan bruges til at give den hårdt pressede restaurationsbranche en hjælpende hånd. Det skriver TV2 Lorry.

HORESTAs regionsformand Karen Nedergaard byder forslaget velkomment.

”Vores branche står til at miste 2,5 milliarder kroner i omsætning fra manglende julearrangementer, så det vil være fantastisk, hvis virksomhederne giver gavekort til restauranterne, det ville have en kæmpe effekt,” siger Karen Nedergaard, regionsformand i København hos HORESTA.

Derfor kommer HORESTA også med en officiel opfordring til virksomhederne om netop at give de ansatte et gavekort til en restaurant som kompensation for den aflyste julefrokost.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind