Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen forbød i tirsdag aften forsamlinger på flere end ti personer i det offentlige rum, og alle restauranter, cafeer, frisører, solarier og motionscentre skal lukke fra i morgen klokken 10 for at undgå yderligere spredning af coronavirus, skriver DR.

”Stemningen er lidt Titanic-agtig, alligevel er vi ved godt mod. Det er ude af vores hænder, og vi er nødt til at gøre noget. Vi prøver med takeaway og personalet bliver sendt hjem med fuld løn. Vi må skære hårdt ind til benet, og må se at komme igennem det uden at komme alvorligt til skade. Vi kører på 29. år, og det er ikke nu, at vi skal knække nakken, siger Bo Jacobsen, der driver Restaurationen i København.

Bo Jacobsen siger, at med den ny støtteordning sparer han 80 procent af personalets lønninger, og det saver en stor del af udgifterne og det hjælper. Det, der skal hentes ind, er penge til huslejen, lidt til ham selv og den løn, der skal betales.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind