Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For ifølge FN’s miljøprogram, UNEP, udledes der hvert år over 8 millioner tons plastikaffald i verdenshavene. Plast i havet er altså et udbredt problem, og det har fået møbelproducenten Mater og Villa Copenhagen til at udvikle stolen 'Nova Sea’, skriver EB.dk.

Der er nemlig gået 2,2 tons plastaffald fra havene til 800 Nova Sea-stole.

Nova Sea-stolen er udviklet i samarbejde med Plastix og Letbæk Plast og designet af det danske designstudie ARDE. Stolenes skal er lavet af 96 % aflagte fiskenet, som udgør en stor trussel mod havmiljøet.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind