Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mindre madspild skal ifølge fødevareminister Mogens Jensen højere op på danskernes dagsorden. Derfor skal vi for første gang have en officiel madspildsdag, der kommer til at ligge den 29. september fra i år. Håbet er, at en lang række aktører vil bidrage til at markere dagen og sætte fokus på, hvordan både børn og voksne, forbrugere og professionelle kan hjælpe med at mindske det madspild, der sker i de danske hjem.

Datoen er den samme som FN’s internationale madspildsdag International Day of Awareness of Food Loss and Waste, hvor verdens lande opfordres til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af det enorme madspild og fødevaretab der i dag sker på global basis.

”Forbrugerne står for en tredjedel af det samlede madspild i Danmark. Dét skal vi gøre noget ved – og vi kan alle sammen være med til at gøre noget for at redde mere af al den gode mad, der i dag ender i skraldespanden,” siger Mogens Jensen.  

Fakta:

  • I Danmark spildes ca. 700.000 tons fødevarer årligt, der kunne have været spist.
  • Spild af fødevarer i danske husholdninger udgør ca. 1/3 af det totale spild af fødevarer i Danmark, svarende til knap 250.000 tons årligt.
  • I Danmark skyldes ca. 3,8 procent af CO2-udledningen madspild.

Læs mere her.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind