Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Coronavirussen har haft store konsekvenser for erhvervslivet. Blandt andet står mange hoteller og kroer næsten tomme. Sådan er situationen også på Hundested Kro, men her har man nu fået en ny idé til at fylde værelserne.
Coronavirussen har nemlig også medført, at herberg og botilbud er under et stort pres. Og coronavirussens mange karantæner kan desværre også aflæses i statistikkerne for hustruvold og vold mod børn.
Det har fået Hundested Kro & Hotel til at stille virksomhedens værelser til rådighed for samfundets svageste via kommunerne, som er de ansvarlige, fortæller forpagter Tanja Hollerup.
”I en svær tid ser vi det som en win-win for alle parter. Vi står lige nu med tomme værelser, og vi har tidligere haft et godt samarbejde med Halsnæs Kommune, hvor vi f.eks. har haft genhuset folk for en periode, hvis de har haft ild deres bolig, eller hvis der har været uenigheder i familier m.m.,” siger Tanja Hollerup.
Hun håber, at andre hoteller vil lade sig inspirere af ideen.
”Vi har alle et ansvar for samfundets svageste, og det kommer coronavirussen ikke til at lave om på. Hvis det samtidig kan skabe omsætning til at dække bare en smule af udgifterne, så vi ikke er nødt til at afskedige medarbejdere, så er det selvfølgelig glædeligt,” lyder det fra forpagteren.
Hun mener, at virksomheden kan stille værdige rammer til rådighed for de potentielle gæster med eget værelse og bad, morgenmad og mulighed for aftensmad.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026