Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Østjyske restauratører glæder sig til at servere for gæster igen. Problemet er, at ingen ved, hvordan det skal foregå, skriver Jyllands-Posten.

Formanden for HORESTA Region Midtjylland, Jakob Beck Wätjen, beretter om stor usikkerhed hos medlemmerne.

”Alle – stor som lille – venter på nogle retningslinjer. Det er afgørende for, hvor mange der må sidde i restauranterne, men det er også spørgsmålet om afskærmning eller skiltning, som måske skal bygges eller skaffes hjem. Ingen tør lægge bestillinger ind, før de ved, hvad de kan,” siger formanden.

Mads Kolby, pressechef i Erhvervsministeriet, oplyste onsdag, at der bliver arbejdet på højtryk med retningslinjerne, men han kan ikke sige noget om, hvornår de er færdige.

Læs hele historien her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind