Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Indtil november sidste år var det planen, at hoteloperatøren BC Hospitality Group (BCHG) og ATP Ejendomme i fællesskab skulle opføre et Hilton-hotel på Christianshavn i København i Nordeas gamle hovedsæde, skriver Ejendomswatch.dk. Budgetoverskridelser og en forsinket byggetilladelse fik dog stukket en kæp i hjulet på samarbejdet.

Coronakrisens indtog har medført, at BCHG's tilbud på at blive operatør på projektet i dag ville være noget anderledes, end det man udarbejdede i løbet af 2017, hvor parterne indgik kontrakten om at bringe Hilton til København i 2020.

"Niveauet byggede på, at vi red på en højkonjunktur i turismen. I dag ville vi slet ikke give det samme," sådan siger Allan Agerholm, topchef hos BC Hospitality Group, med henvisning til, at aftalen blev indgået, mens turismen bankede afsted, og antallet af hotelgæster i Danmark var på vej mod nye højder.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind