Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotel Harmonien i Nybrogade i Nakskov skal udvides og udvikles, så det igen bliver et lokalt samlingssted. Det er den klare ambition for ejendomsudviklerne Bjørn Ibsen fra Aarhus og Peter Hagen fra Haslev. De har forpagtet Hotel Harmonien af ejeren siden 1998, skriver Folketidende.
”Da vi så selve hotellet, øjnede vi en mulighed for at skabe noget unikt. Vi ligger i slipstrømmen på "Nakskov 2030," der med de ambitiøse planer om byfornyelse især skal trække turister til Nakskov, samt Femern Bælt-byggeriet, der også vil trække en del overnattende gæster til,” siger Bjørn Ibsen.
Renoveringen af hotellets nuværende 30 værelser starter til juli, og derudover er det planen at fordoble kapaciteten til 60 værelser i løbet af et til to år, oplyser han. På den gamle tjenergang ovenpå selskabssalen vil de etablere 10 værelser, og ovenpå Café Smør & Brød i Søndergade snakker de om at indrette 20 værelser på første og anden sal. Derved bliver der også elevatoradgang til hotellets værelser og selskabslokale.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026