Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringens delvise lukning af Danmark var ensbetydende med et ”auf Wiedersehen” til tyske sommerhusgæster i det nordjyske og et ”goodbye” til internationale turister i Aalborg, skriver Lars Mouritzen, HORESTAs regionsformand i Nordjylland, i Nordjyske Stiftstidende.

”I HORESTA mener vi, at et oplevelsesfradrag til danskerne vil være det rette brændstof til at få sat gang igen i væksten herhjemme. Et fradrag i stil med håndværkerfradraget, hvor man, i stedet for at understøtte alt fra tagrenoveringer til udskiftning af vinduer, skubber bag på forbruget af indenlandske rejser og oplevelser. Først og fremmest for at redde så mange som muligt af de 130.000 job, vores erhverv gik ind i denne krise med,” skriver han.

HORESTA har derfor lanceret et forslag til en større genopretningspakke, der udover oplevelsesfradraget også rummer forslag om at sænke erhvervets moms til et niveau, så vi kan konkurrere med vores nabolande i denne svære tid. Vi foreslår også en fritagelse for energiafgifter og ejendomsskatter for erhvervets virksomheder, og så skal vi tredoble markedsføringsbudgettet, så endnu flere får øjnene op for de fantastiske turisme og oplevelsesmuligheder i Danmark.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind