Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringens delvise lukning af Danmark på grund af corona var ensbetydende med et 'auf Wiedersehen' til tyske sommerhusgæster og et 'goodbye' til internationale turister i Aarhus. Væk var også messer samt events, og alle hoteller og restauranter fik aflyst weekendophold, konfirmationer, bryllupper, runde fødselsdage og meget mere, skriver Jakob Beck Wätjen, HORESTAs regionsformand i Midtjylland i Århus Stiftstidende.

Turisme- og oplevelseserhvervet er hårdere ramt end noget andet erhverv, og det er ikke bare noget, vi selv siger. Både Finansministeriet og Danmarks Statistisk har for nylig dokumenteret, hvad vores virksomheder mærker dagligt: Omsætningen er helt eller delvist væk, og vi er smerteligt klar over, at der er lang vej tilbage. En ny analyse fra det britiske Tourism Economics vurderer, at vi skal helt frem til 2023, før den globale turisme kommer på før-krise-niveau, medmindre politikerne skubber bag på med initiativer målrettet erhvervet.

”Vi mener, at et oplevelsesfradrag til danskerne vil være det rette brændstof til at få sat gang igen i væksten herhjemme. Et fradrag i stil med håndværkerfradraget, hvor man skubber bag på forbruget af indenlandske rejser og oplevelser. Først og fremmest for at redde så mange som muligt af de 130.000 job, vores erhverv gik ind i denne krise med,” skriver han.

Erhvervslivet skal efter regionsformandens opfattelse tilsvarende have mulighed for fuldt fradrag for køb af overnatninger, restaurantbesøg, bespisning, møder, kurser, sociale arrangementer m.v.

Læs hele historien her.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind