Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vi er meget glade, siger fødevarechef i HORESTA, Tine Skriver, om de nye retningslinjer for cafeer og restauranter til Politiken. Ikke blot er det generelle arealkrav på 4 kvadratmeter pr. person sat ned til 2 kvadratmeter, hvad der er nok for de fleste restauranter: 1 meter-afstandskravet gælder også kun mellem bordene - ikke mellem gæster ved samme bord. Der gælder blot ’almindelig afstand’ ifølge de nye retningslinjer.

Ifølge HORESTAs direktør Katia K. Østergaard er det et stort gennembrud.

”For en uge siden stod vi med retningslinjer, som for mange virksomheder ville være umulige at bygge en rentabel forretning på. Nu ser det helt anderledes ud,” siger hun.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind