Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nu gik det lige så godt - og bum, så kom coronaen, og gæsterne forsvandt med ét slag. Hotellerne i Aarhus kunne i 2019 melde om et rekordstort antal overnattende gæster. Omkring 930.000 mennesker valgte det år at lukke deres øjne i en hotelseng i Aarhus, og dermed var rekorden fra kulturbyåret 2017 slået, skriver Aarhus Stiftstidende.

Forventningerne til 2020 var store, og starten på året tegnede lovende. I februar var der 13 procent flere hotelovernatninger i Aarhus-regionen end året før. Så blev det marts, og coronavirusen lagde hotelbranchen ned.

”Der er stort set ingen gæster på hotellerne nu. Det ser bestemt ikke godt ud. Turismen er i knæ,” lyder det fra Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Og det er absolut ingen overdrivelse. 91 procent af de danske hoteller haft en omsætnings-nedgang på over 75 procent i den seneste måned, viser tal fra Danmarks Statistik, som HORESTA offentliggjorde tirsdag.

Læs hele historien her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Tre danske byer ligger i global top fem

København, Aarhus og Aalborg placerer sig som nummer tre, fire og fem i Global Destination Sustainability Index 2026. Listen omfatter 20 destinationer og har Helsinki og Gøteborg på de to øverste pladser.

Log ind