Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Radisson Blu på Papirfabrikken i Silkeborg har fået ny daglig leder. 47-årige Christina Torp får titel af general manager, skriver Midtjyllands Avis.

Christina Torp har i otte år været bosat i Skagen, hvor hun blandt andet har været hotelchef på Ruths Hotel ligesom hun i sin karriere har haft lederstillinger på blandt andet Strandhotellet Blokhus og Comwell i Sorø. Nu flytter hun til Silkeborg, hvor hendes opgave bliver at bringe hotellet på Papirfabrikken tilbage i en positiv udvikling efter to år med underskud.

”Det glæder jeg mig til. Silkeborg er en fantastisk by med en god størrelse og masser af outdoor-muligheder. Jeg kender Silkeborg ganske godt, da min far har rødder i byen, og da jeg samtidig har det meste af min familie og mit netværk i det østjyske område, giver det god mening, at jeg nu flytter,” siger Christina Torp.

Læs hele historien.

Hotellerne fortsætter fremgang i overnatninger trods påskeeffekt

Friske overnatningstal for hotelbranchen viser 1,68 mio. overnatninger i april. Det svarer til en fremgang på 2,9 pct. sammenholdt med april sidste år. Fremgangen sker endda på trods af, at påsken sidste år lå sent og derfor trak april op i 2025. Tallene er relativt upåvirket af den internationale usikker – for nu.

Log ind