Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

At hotellerne og konferencecentrene ikke er en del regeringens første genåbningsplaner, og at der ikke er konkrete svar på, hvornår de igen må arrangere stormøder, frustrerer ejerne, skriver TV2 Fyn.

”Lige nu sejler hele vores branche i mørke og kan ikke få et svar på, om vi kan afholde et sølvbryllup eller en konference på tirsdag i næste uge,” siger Tom Pelle-Jensen, der er næstformand i HORESTA og direktør for Hotel Svendborg.

Tom Pelle-Jensen støttes af direktøren på Hotel Nyborg Strand. Her holder man lukket indtil 30. juli, da man ikke har nogen ordrer i bogen alligevel som følge af coronaviruspandemien. I dag kan hotellet invitere til et kulturarrangement i den store sal og have 400 mennesker inde, men virksomheden kan ikke få lov til at have et møde til 11 personer i det samme lokale, siger Jan. G. Larsen, der er direktør på Hotel Nyborg Strand.

Læs hele historien her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind