Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lokalerne var store, og det samme var ambitionerne, da Matthew Orlando i starten af 2019 åbnede bryggeriet og restauranten Broaden & Build på Refshaleøen i København. Knap halvandet år efter åbning af det 600 kvadratmeter store sted i et gammelt kulisselager for Det Kongelige Teater lukker stedet nu, skriver ejerne i en opdatering på Facebook, fortæller FødevareWatch.dk.

"Selvom vi håbede, at hjælpepakkerne ville være nok til at vi kunne opretholde os, er det desværre ikke tilfældet. Broaden & Build lukker ned for arbejdet. Omstændighederne er vidtgående, men den korte version er, vi var et ungt bryggeri, og den aktuelle situation har vist sig at være for vanskelig for os at klare," hedder det bl.a.

Videre fremgår det, at det ikke udelukkes, at Broaden & Build kan komme tilbage i en eller anden form, men at der for nu bliver lukket ned.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind