Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vores dejlige restauranterhverv er genåbnet til glæde for både spisesteder og midtjyderne. Vi har alle set frem til at nyde solstrålerne og måltider ved udeserveringer, og byerne har pludselig fået en del af deres puls igen. Sådan skriver Jakob Beck Wätjen, regionsformand HORESTA Midtjylland, i Århus Stiftstidende.

Men man må ikke lade sig narre. Covid-19's konsekvenser for hotel- og restauranterhvervet forsvandt ikke, da cafeens A-skilt med menuen igen fik frisk luft på fortove og stræder. Erhvervet er hårdt ramt at uretfærdige regler, der mangler logik.

”Status er, at antallet af udenlandske hotelgæster er tæt ved nul, og desværre er de seneste grænseåbninger ikke til megen hjælp for store dele af hotelerhvervet, da de blev betinget af bookinger for seks overnatninger samt begrænset til nordmænd, tyskere og islændinge. De færreste hotelgæster opfylder disse krav,” skriver han i indlægget.

I en ny HORESTA-undersøgelse svarer næsten halvdelen af hotelmedlemmerne i Midtjylland, at de har mistet mere end 60 pct. af omsætningen sammenlignet med sidste år. Et tilsvarende omsætningstab gør sig gældende for 40 pct. af restauranterne. Og halvdelen af hotellerne svarer desuden, at regeringens udmelding om grænserne har lille eller ingen indflydelse på deres efterspørgsel.

Læs hele indlægget her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind