Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Når bøfferne drager på deres rejse hen over flammerne på grillen hos Burger King, har det, på grund af fedt og sod i luften fra grillen, skabt svære forhold for ventilationen, der forsøger at holde styr på duften af flammegrillet kød i køkkenet. Det har betydet, at det indtil nu ikke har været muligt at genvinde energi fra ventilationssystemerne i restauranterne. Men med en ny svensk teknologi kan burger-mastodonten nu flammegrille bøffer i vanligt tempo samtidig med, at de genvinder energi fra ventilationen.
Hos Burger King er den nye investering et led i en større plan omkring klimaeffektive løsninger, og Iwo Zakowski hos Burger King Danmark forudser, at den kan få stor betydning på fastfood-kædens energiaftryk i fremtiden.
"Når det nye system er integreret i alle vores restauranter, kommer vil til at kunne reducere udledningen af CO2 med hele 625 ton om året i hele Skandinavien. Det er et vigtigt skridt i den retning, som vi forsøger at tage i Burger King, hvor vi hele tiden er på udkig efter smarte og nye metoder til, at vi kan mindske vores klimaaftryk - selvfølgelig helst uden at gå på kompromis med smagen i vores flammegrillede burgere," siger Iwo Zakowski, der er landechef for Burger King i Danmark.
Når den svenske teknologi bliver integreret hos Burger King, vil CO2-emissioner blive reduceret med 2,5 ton om året, hvilket betyder, at når alle 250 Burger King-restauranter i Skandinavien omdannes, vil emissionerne falde med 625 ton om året. Lepido-systemet er desuden med på tegnebrættet til alle nye Burger King-restauranter, som King Food bygger i Skandinavien.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Alchemist med opsigtsvækkende melding: Lukker fremover fem måneder om året
17-09-2026
-
Nyt femstjernet hotel åbner i Hornbæk
17-09-2026
-
Turistskat splitter politiske partier
17-09-2026
-
HORESTA efterlyser bedre kontrol med skyggehoteller
17-09-2026
-
HORESTA: Registreringspligt mangler i nyt lovforslag om korttidsudlejning
17-09-2026
-
Sidste danske regnskab: Just Eat forlader Danmark med underskud
17-09-2026
-
25 Hours løfter belægning og priser i København
17-09-2026