Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det bliver ikke den sædvanlige sommer set i lyset af corona-krisen. Hverken for alle de virksomheder i lokalsamfundene, der er afhængige af turister, og heller ikke for de danskere, der plejer at holde sommerferien i udlandet, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor lancerer regeringen sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet nu en sommerpakke, der skal styrke dansk sommerøkonomi både i land og by. Alt i alt indeholder pakken initiativer for 700 mio. kr.

”Corona-krisen har ramt dansk turisme særlig hårdt. Vi står med udsigt til en anderledes sommer, hvor der alt andet lige vil være færre turister i Danmark, og hvor flere danskere skal holde ferie hjemme. Derfor skal vi gøre noget godt for dem, der lever af at give os andre oplevelser. Det kan være den lokale restaurant, det lokale museum eller den lokale isbutik, der er afhængige af de mange kunder i sommermånederne. Personligt er jeg også rigtig glad for, at vi med den her pakke gør det billigere og dermed lettere at komme ud i vores skønne landdistrikter,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Her er initiativerne i sommerpakken:

  • Gratis indenrigsfærger i juli for gående og cyklister
  • Tilskud til prisnedsættelse på færger til småøer, samt Fanø, Læsø, Ærø og Samsø i august og september
  • Reduktion af billetpriserne på færgefarten Ystad-Rønne i august og september
  • Rejsepas – 8 dages fri-rejse-billet med kollektiv transport. Der udbydes 50.000 billetter
  • 1 mio. Orange billetter over Storebælt i skolernes sommerferie
  • Midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommerhuse
  • Styrket indsats for genstart af turismen i Hovedstaden via Wonderful Copenhagen
  • Styrket indsats for genstart af turismen i kyst- og naturturismen via Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Boost af Ø-passet og ø-turismen
  • Madkulturelle sommerevents og -oplevelser i hele landet
  • Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark
  • Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne
  • Udvidelse af pulje til lokale idræts- og spejderforeninger
  • Rabat på billetter til kulturoplevelser
  • Aktivitetspulje til kulturelle aktiviteter
  • Sommeraktiviteter på højskoler
  • Gratis tilbud om lokale aktiviteter til ældre over 65 år
  • Dagsture til plejehjemsbeboere
  • Dagsture for beboere på socialpsykiatriske botilbud
  • Gratis handicaptransport i sommerferien

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind