Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter et årti med brede smil i hotelbranchen repræsenterer 2020 og coronakrisen den mur, som sætter en stopper for de gode tider. I en ny analyse vurderer erhvervsmægleren Colliers, at vi skal frem til 2023, før visse typer af overnatninger på landets hoteller hæver sig over det niveau, vi så, lige før coronaen ramte, skriver EjendomsWatch.dk.

Ifølge Peter Winther, adm. direktør og partner hos Colliers, er der pt. tale om "et frit fald i hotelovernatningerne som følge af corona", hvilket har ført til forsigtighed blandt de investorer, som red med på den voksende hotelbølge op gennem 2010'erne.

"Øget turisme er den væsentligste driver for efterspørgslen. Mit bud er, at vi skal godt ind i 2022, før vi nærmer os samme antal overnatninger som i 2019. På den baggrund er det klart, at investorerne søger mod mere sikre investeringer som boligejendomme", udtaler Peter Winther i pressemeddelelsen.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind