Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Gæster på citizenM kan nu åbne deres værelse eller oprette et nøglekort via deres egen mobile enhed. Scanning af pas ved selvbetjeningsterminaler er overflødigt – det kan klares gennem appen. Når gæster tjekker ind, kan de bruge deres telefon til at låse op for deres værelse, bestille mad og drikkevarer, kontrollere værelsesoplevelsen og derefter tjekke ud, når de er færdige med opholdet.

I dag har rejsende et fornyet fokus på sundhed og sikkerhed. Med appen og den kontaktløse oplevelse kan citizenM-gæster nu føle sig ekstra trygge under hele opholdet.

Appen strømliner gæsteoplevelsen på tværs af alle hoteller med funktionerne:

- kontaktløs ind- og udtjekning

- betaling for alle indkøb på hotellet

- styring af rummets atmosfære – lys, persienner, temperatur

- valg af et værelse allerede på vej til hotellet

- bestilling af mad og drikke

- fuld underholdningskontrol på værelset – brug telefonen som en fjernbetjening

- in-app serviceanmodninger – ekstra puder, toiletartikler, morgenvækning

- storbyoplevelser med lokale frynsegoder

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

Log ind