Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kongens Have plages af besøgende, der ikke tager hensyn til omgivelserne. Derfor lukker den fremover tidligere på aftenen. Og derfor efterlyser københavnske politikere nu muligheder for at etablere kommunale vagthold, der kan standse asocial adfærd i byen, skriver Politiken.

Nu har en sammenslutning af beboerorganisationer i hovedstaden skrevet et rykkerbrev til Nick Hækkerup (S) i håb om en klar stillingtagen. Også i restaurationsbranchen er der et ønske om, at der kommer styr på ordensproblemerne i byerne. HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch Andersen, oplevede under coronanedlukningen pludselig synligt politi.

”De har været i byen. Gået i parkerne. Det er den synlighed, vi gerne vil have, at man beholder. De må ikke gå hjem fra gaderne. De skal blive ved”.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind