Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Under normale omstændigheder har Saga Hotel og Hotel Ansgar så godt som udsolgt hver eneste dag på året. Begge hoteller ligger centralt på Vesterbro i København - en attraktiv beliggenhed for overnattende turister, der er på visit i hovedstaden. Under coronakrisen er antallet af hotelbookinger dog reduceret til mindre end det halve, og priserne er sendt i bund for at kunne levere konkurrencedygtige priser, skriver Berlingske.

Hotelbranchen har været ekstraordinært hårdt ramt af coronakrisen, og det har Søren Kaas, som ejer de to hoteller, mærket på tæt hold. For hver dag, krisen har stået på, har han kunnet se sit livsværk smuldre stykke for stykke. Et livsværk, som han i samarbejde med sin søster begyndte at opbygge for 30 år siden.

”Jeg forstår slet ikke, hvorfor det giver mening at lukke ned for København. Det er hotellernes højsæson, og det tidspunkt, hvor vi langt om længe stod til at få en indtjening efter en hård periode. At det kan være sundhedsmæssigt forsvarligt, at norske turister kan indlogere sig i Hvidovre for så at bruge dagen i København, frem for også at overnatte i København, giver ingen mening for mig,” siger Søren Kaas.

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind