Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er urimeligt, at turistbranchen lider milliardtab sommeren over, fordi udenlandske turister ikke kan komme forbi på et spontant weekendophold. Det mener Venstre, som derfor nu i et åbent brev til finansministeren, justitsministeren og erhvervsministeren blæser til kamp mod den omstridte seks-dages-regel, skriver Avisen Danmark.

I brevet, der er underskrevet af syv V-profiler, appelleres der på det kraftigste til, at regeringen fjerner kravet om, at turister skal kunne dokumentere, at de har booket mindst seks overnatninger i Danmark, hvis de vil krydse grænsen.

”Branchen er hårdt ramt, og det er nu vi skal agere, hvis branchen skal have mulighed for at indhente noget af det tabte. Jeg ved, at særligt i Syddanmark har det en kæmpe betydning, at der kan komme turister fra Tyskland og Holland, som kan nøjes med at være her en weekend og så tage retur igen,” siger Anni Matthiesen (V), valgt i Sydjylland Storkreds.

En ny analyse fra HORESTA peger på, at restriktioner vil koste et tab på 10 milliarder kroner i turismeforbrug fra hotelgæster.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind