Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringens kontroversielle seksdagesregel, som Danmark er ene om at have i Europa, skader belægningen på hotellerne i storbyerne. I hovedstaden er belægningen nede på ca. 20 procent som følge af seksdagesreglen, der er sat i verden for at begrænse antallet af udenlandske turister i Danmark, skriver Standby.

Til gengæld går det bedre ud i landet, hvor der dog også meldes om få udenlandske turister, men til gengæld rigtig mange danskere. Administrerende direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph, siger til STANDBY.dk:

”Lige nu går det rigtig fornuftigt, vi har rigtig mange gæster på øen. Også august, september og oktober ser fornuftige ud ligesom vi allerede nu har bookinger for 2021. Lige nu er storbyerne ramt på seksdagesreglen, men lige om et øjeblik er det os alle sammen, også kyst- og naturturismen. Der kommer ikke mange udenlandske turister udenfor sommeren i seks overnatninger,” siger Pernille Kofod Lydolph.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind