Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Alle hungrer efter at få hverdagen tilbage, og i august tager vi muligvis næste skridt, når Folketingets politikere skal vurdere, om samfundet skal lukkes yderligere op. Venstre og SF er imidlertid ikke enige om, hvorvidt smittetallene på nuværende tidspunkt bakker op om en genåbning, skriver Berlingske.

I SF siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen:

”Som sundhedsordfører mener jeg, at situationen ikke lige nu tyder på, at vi er klar til at tænke i yderligere genåbninger, hvis du spørger mig. Jeg synes virkelig, at vi har brug for at se, hvordan det udvikler sig lige nu. Hvis vi får de store spredninger igen, bliver vi nødt til at trække vejret dybt og sige, at vi skal have styr på det her, inden vi kaster os ud i yderligere genåbninger,” siger hun.

Karen Ellemann (V), der er Venstres vikarierende politiske ordfører, mener, at der er styr på situationen, og det handler netop om, hvordan vi i højere grad kan normalisere vores samfund.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind