Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra tirsdag d. 7. juli må Fårup Sommerland endelig skrue op for kapaciteten og invitere gæster indenfor under mere normale forhold end hidtil. Siden genåbningen i starten af juni har det nemlig kun været tilladt at fylde vognene i de hurtigkørende forlystelser med ét eller to hold pr. tur, hvilket har resulteret i, at parken har kørt med nedsat kapacitet.

”Det er en meget glædelig nyhed for os, og det betyder, at gæsternes oplevelse nu er tæt på en normal sæson, da vi kan have endnu flere gæster med ombord i parkens hurtigkørende forlystelser og undgår for lange kødannelser i højsæsonen,” lyder det fra adm. direktør i Fårup Sommerland Niels Jørgen Jensen.

Selvom Fårup Sommerland nu må skrue op for kapaciteten, bliver det et krav, at gæster skal bære mundbind i parkens største forlystelser. Mundbindene kan købes i parken, men Fårup Sommerland opfordrer til, at gæster medbringer mundbind hjemmefra. Derudover skal der stadig holdes en meters afstand til øvrige gæster og medarbejdere, ligesom der fortsat vil være opstillet håndsprit overalt i parken samt en række andre foranstaltninger. Det er desuden et krav fra Sundhedsstyrelsen, at mundbindene skiftes efter hver tur.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind