Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Udlændinge, der vil ind i Danmark, går via de store bookingportaler ind og reserverer et hotelophold i seks dage. Så printer de bekræftelsen ud, afbestiller efter et par minutter og kører så mod Danmark, hvor de kan fremvise bekræftelsen til grænsekontrollen og bliver vinket ind i Danmark. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Hotel Skjern fortæller, at som regel bliver bookingen annulleret kort tid efter, men der er også dem, der ikke gider at gøre sig ulejligheden. Det betyder så, at hotellets personale kommer til at gøre værelser klar, og at der skal betales timeløn til den, der skal sidde i receptionen og vente på gæsterne - i nogle tilfælde helt til midnat. De falske bookinger gør også, at hotellet står som udsolgt på booking-portalerne, og de reelle kunder søger andre steder. Således bliver hotellet dobbelt ramt, for de, der skulle komme, bliver væk, og de, der gerne vil komme, er der ikke plads til. Uanset hvad, giver det ingen penge i kassen.
Heller ikke Fjordgaardens direktør, Brian Madsen, der er bestyrelsesmedlem i HORESTA Midtjylland, har den store tiltro til seksdages-reglen, og han finder det rigtig trist, at der er folk i branchen, der lider under den. I HORESTA har man ytret sin utilfredshed med reglen og presser på for at få den fjernet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Signe Munk stopper som turismeminister: Ny minister er fundet
27-10-2026
-
Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen
27-10-2026
-
Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København
27-10-2026
-
Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn
27-10-2026
-
Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever
27-10-2026
-
Jesper Koch overtager historisk hotel på Als
27-10-2026
-
Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef
27-10-2026
-
Internationalt: Leonardo Hotels planlægger stor ekspansion i Norden
27-10-2026