Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Arp-Hansen Hotel Group har fået meddelelse fra Datatilsynet om, at der er indgivet en politianmeldelse mod kæden for overtrædelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR). Det meddeler hotelkæden i en skriftlig kommentar.

Anmeldelsen kommer efter, at Datatilsynet var på tilsyn hos Arp-Hansen Hotel Group tilbage i efteråret 2018.  Forholdet omhandler, at man ifølge Datatilsynets fortolkning af GDPR, der ikke indeholder en specifik frist, burde have slettet kontaktoplysninger på hotelgæster tidligere end sket.

”Det er vigtigt for os at understrege, at der hverken er tale om, at vi har misbrugt eller lækket nogle data, men alene om at vores bookingsystem ikke automatisk havde slettet dem, som det er Datatilsynets vurdering, at de burde have været i henhold til EU’s nye GDPR/databeskyttelseslov”, siger adm. direktør, Dorte Krak. 

Det er nu op til Nordsjællands Politi at vurdere, om der er basis for at rejse sigtelse mod Arp-Hansen Hotel Group A/S i sagen.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Arp-Hansen investerer 140 mio. kr. i The Square

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Hotellet har fået 16 nye værelser, opgraderede fællesområder og nyt interiør med fokus på dansk design.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind