Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste år var et travlt år for hovedstadens turisme. København er mere populær end nogensinde. For danskere, som besøger København i sommerperioden, og som udgør tæt på halvdelen af alle besøgende. Og for de mange udenlandske gæster, der kommer fra hele verden, fordi de har hørt om København og den danske historie, om vores livsstil og livskvalitet, som de gerne vil opleve tæt på. Det skriver Wonderful Copenhagen i Politiken.

I kronikken nævner markedsføringsorganisationen fem faktorer, som er afgørende for, at det vil lykkes os at skabe en bæredygtig turismeudvikling i hovedstaden til gavn for borgere, erhvervsliv, kulturinstitutioner og det danske samfund bredt set. Her skriver de blandt andet:

”Vi skal aktivt undgå 'overturisme'. Flere af Europas store byer oplever i varierende grad gener relateret til for mange turister de samme steder på de samme tidspunkter. For Wonderful Copenhagen er det et succeskriterie, at turismeudviklingen i hovedstaden sker med borgernes opbakning - og at vi derfor ikke ender i samme situation som andre europæiske byer, f.eks. Berlin og Barcelona. Det ville ikke gavne København, og det ville heller ikke gavne Danmark.”

Himmerland melder om stærk sommer med mange danskere

Turistaktører i Himmerland melder om en stærk sommersæson med høj efterspørgsel på tværs af attraktioner, camping og feriehusudlejning. Danske gæster udgør fortsat størstedelen flere steder, mens aktørerne samtidig oplever interesse fra en række udenlandske markeder.

Nyt luksusresort i Tisvildeleje rykker et skridt nærmere

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet for en omfattende udvikling af Sankt Helene i Tisvildeleje. Projektet omfatter omkring 300 hotelværelser og ferieenheder med cirka 1.000 sengepladser samt restaurant, spa, wellness og konferencefaciliteter.

Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge

Et nyt samarbejde mellem Køge Kommune, Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn skal tiltrække flere danske og internationale gæster. Fokus er blandt andet på erhvervsturisme, endagsbesøg og flere gæster uden for højsæsonen.

Log ind