Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

33.500 kroner hver måned. Det var, hvad en restaurant i Ringsted over flere måneder i 2016 og 2017 lovede i løn til fem kinesiske kokke. Men de tusindvis af kroner i månedsløn blev nogle gange slet ikke udbetalt. Det erkendte ejerne af den kinesiske restaurant senere, da politiet tiltalte restauranten for brud på udlændingeloven, skriver DR.

Alligevel har det i 2018 og 2019 været muligt for restauranten at få tilladelse til at hyre syv nye udenlandske kokke til restaurantens køkken med myndighedernes accept, viser en række dokumenter, som DR og Fagbladet 3F har fået aktindsigt i hos udlændingemyndigheder og politi.

Det burde ikke kunne lade sig gøre, mener lektor på Juridisk institut ved SDU Frederik Waage.

”Jeg synes, at man må undre sig over, at det er muligt at få en tilladelse, når der har været svindel i den grad i foretagendet”, siger han.

Restaurantchef belønner medarbejdere med biler

En kinesisk restaurantchef har givet nye biler til sine bedst præsterende medarbejdere. Beslutningen blev truffet efter en oplevelse med en medarbejder, der ankom på scooter i vinterkulden.

Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen

Et notat fra Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at lønkravene i beløbsordningen er steget mere end den generelle lønudvikling. Det kan ifølge flere kilder begrænse virksomhedernes muligheder for at rekruttere international arbejdskraft.

Log ind