Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Peter Hansen forlod sidste sommer Danmarks største hotelkæde, Scandic, hvor han var salgsdirektør for corporate og MICE. Nu er han netop tiltrådt som konsulent for Comwell med blandt andet fokus på Comwell Aarhus, skriver Standby.dk.

Hotellet har i dag 240 værelser, men skal indenfor de nærmeste år udbygges med yderligere 198 værelser.

Her skal Peter Hansen hjælpe Comwell med sin ekspertise, siger Comwell-kædens salgsdirektør, Michael Hansen, til STANDBY.dk:

”Vi skal jo udvide med cirka 200 værelser i Aarhus og når man foretager en sådan investering er det vigtigt, at man står knivskarpt på markedet, så derfor har vi spurgt Peter, om han kunne komme ind i en tre måneders konsulentperiode og hjælpe os med nogle initiativer, så vi kommer til at stå endnu skarpere i Aarhus. Peter har jo fra tidligere en god værelseserfaring, så dér håber vi på noget inspiration på områder, vi måske ikke har tænkt over, så investeringen i udvidelsen af Comwell-hotellet i Aarhus hurtigere bærer frugt,” siger Michael Hansen.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Log ind