Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Rasmus Storgaard har renoveret et 1200m2 stort vandværk i København fra kælder til kvist og fremstår nu som helt ny restaurant, skriver MigOgKbh.dk.

”Mit mål med Vandværkets Restaurant og Cafe er, at forkæle folk med virkelig god mad i varme og rare omgivelser,” siger Thomas Fischer, der er køkkenchef og medejer af Vandværkets Restaurant og Cafe. (Tidl. Formel B, Vallø Slotskro og Hotel Josty)

Restauranten har fokus på at have fuld smæk på smagen, og alt er tilberedt fra bunden.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Log ind