Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Urban Camper er navnet på et nyt hostel på ydre Nørrebro, som fra ende til anden er bukket over temaet jungle. Indenfor sover de op til 160 overnattende, som primært er unge rygsækrejsende fra udlandet, i store brandsikrede jungletelte. Det skriver Plan1 Cobblestone Architects i en pressemeddelelse til Byensejendom.dk.

”Vi fik ideen til konceptet efter flere rejser rundt omkring i Sydamerika. At sove i telte indenfor er ikke set før i hotelbranchen, men det er sjovt og uhøjtideligt og bringer folk sammen. Det oplevede vi på vores rejser i Sydamerika, og det er blevet endnu vigtigere for de unge i dag. Konceptet må gerne være anderledes, så længe det er rent, man har en god seng at sove i, og prisen passer til målgruppen”, udtaler Sigurd Mejlstrøm.

Den 29 år hosteludvikler åbnede Urban Camper sammen med forretningspartner Jakob Stelzig, 32 år. De har begge med mange års erfaring fra hotelbranchen.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres

CapMan Real Estate og AP Pension har købt Scandic Webers i København. Opkøbet følger efter parternes overtagelse af Crowne Plaza Copenhagen, og de nye ejere planlægger en omfattende renovering.

Log ind