Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København er sammen med 19 andre byer anbefalet af det amerikanske medie CNN-travel som rejsemål der skal besøges i år, fortæller DR P4 København.

Anbefalingen glæder Annette Hyldebrandt der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA.

”Det er jo utroligt positivt og vigtigt med sådan en anbefaling, fordi det forhåbentlig vil bidrage til, at flere vælger at tage til København,” siger Annette Hyldebrandt.

Hun mener at København er en så attraktiv by, blandt andet på grund af fokus på klima og bæredygtige tiltag.

Hør indslaget her (fra 1:05)

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind