Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danica Pension og britisk Edyn har underskrevet en aftale om udviklingen af 236 hotellejligheder i Postbyen i hjertet af København. Hotellejlighederne bliver indrettet i to af Postbyens tårne og forventes at stå klar til udlejning i 2024. De bliver en del af Edyn’s brand "Locke", oplyser parterne i en pressemeddelelse, skriver Byensejendom.dk.

Udviklingen af de 236 hotellejligheder vil blive det første projekt i København, der lige nu er ved at bygge hotellejligheder i blandt andet London, Dublin, Lissabon og Berlin.

”Vi er begejstrede for den nye aftale, der gør, at Postbyen får et attraktivt tilbud til folk, som skal være i København i en periode og efterspørger et koncept med fokus på design, fleksibilitet og imødekommenhed. Med de nye lejligheder sigter vi efter at kombinere høj kvalitet med den lokale stemning i det kommende bykvarter på Postbye,” udtaler Robert V.S. Nellemann, Ejendomsudviklingsdirektør i Danica Pension.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind