Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udlejningstjenesten Airbnb fortsatte trods nye regler sin vækst i Danmark sidste år. Der er flere udlejere end nogensinde, og de udlejer flere værelser end før, skriver Ritzau.

Det viser nogle udvalgte tal, som Airbnb har valgt at sende ud. Derfor er det ikke alle tal, der er tilgængelige.

I de udsendte tal oplyser Airbnb, at der 1. november var mere end 70.000 danske udlejere gennem tjenesten. I alt har Airbnb løftet antallet af bookinger i Danmark fra omkring en million i 2018 til 1,1 million i 2019.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind