Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvordan fremmer man bæredygtig og økonomisk vækst? Og hvordan griber man det an i turismen?

Det havde radioprogrammet ’Public Service’ på P1 lavet en debat om.

I panelet var HORESTAs miljøchef, Mikal Holt Jensen.

”Vi er rigtig godt på vej. Vi har haft fokus på bæredygtighed i en årrække, og det har skabt ideer, som bruges her i landet, og som vi kan eksportere til hele verden. Et godt eksempel er turismens miljømærke Green Key,” fortalte miljøchefen.

Hør hele debatten her.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind