Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den svenske hotelkæde Nobis får i vinteren 2023 sit andet hotel i København. Det nye hotel skal ligge på Holmen og med beliggenhed overfor Nyhavn, skriver Standby.dk.

Hotellet opføres blandt andet i den fredede bygning Kuglegården, som tilbage i 1742 blev bygget for den danske flåde. Bygningen blev for et par år siden købt af Byggeselskab Mogens de Linde, der nu har indgået en aftale med Nobis Hospitality Group om at hotelgruppen skal drive det kommende nye hotel, som der endnu ikke er et navn på.

Nobis fik i 2017 sit første hotel uden for Sverige, da hotelkæden åbnede sit hotel i København, tæt på Tivoli med 77 værelser og suiter. Det nuværende Nobis-hotel i København ligger i bygningen der før husede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind