Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Klimaet skal med i de officielle kostråd, så danskerne får vejledning om, hvad der er både sund og klimavenlig mad. Samtidig vil de danskere, som gerne vil ændre deres madvaner i en mere klimavenlig retning, blive hjulpet på vej af en kampagne med konkrete klimatips til hverdagsmad. Det vil fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen sørge for.

”Sund og klimavenlig mad skal være for alle – uanset pengepungens størrelse. Det handler ikke om, at man helt skal droppe bøffer og bolognese. Men spiser vi alle sammen lidt grønnere, så har det et kæmpestort potentiale for både klimaet og for folkesundheden. Det er jo virkelig en positiv effekt,” siger fødevareminister Mogens Jensen.

Hovedparten af danskerne (70 %) mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringerne ved at gøre vores madvaner mere bæredygtige. Klimaaftrykket fra danskernes mad er i dag omkring tre ton CO2 per person. Ved at vælge fødevarer med det laveste klimaaftryk inden for hver fødevaregruppe, eksempelvis ved at spise kylling i stedet for oksekød og kartofler i stedet for ris, kan man skære omkring 20-30 pct. af madens klimaaftryk.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind