Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det kan koste arbejdspladser hos de traditionsrige midtjyske kroer og øvrige overnatningssteder, når Airbnb-udlejningen har langt bedre konkurrencevilkår end det etablerede erhverv. Sådan skriver HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt, i Herning Folkeblad.

”Antallet af Airbnb-overnatninger i provinsen steg med hele 21 procent fra 2018 til 2019. Samlet formidlede platformen overnatninger til 1,1 millioner gæster. Vi advarer mod de konsekvenser, som denne udvikling har for de små og mellemstore hoteller. Den intensiverede konkurrence fra Airbnb tages alvorligt. Den risikerer at ramme virksomheder, der yder et stort bidrag til den lokale økonomi,” lyder det i debatindlægget.

Afsluttende skriver hun, at skal denne Airbnb-lov have en effekt, og undgå at udgøre unfair konkurrence i forhold til Midtjyllands mange overnatningssteder, så bør der afsættes de nødvendige ressourcer til at håndhæve reglerne, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

First Camp sætter nordjysk campingplads til salg

Den svenske campingkæde First Camp har sat campingpladsen ved Klim Strand til salg. Ifølge kæden udnytter pladsen ikke sit fulde potentiale under den nuværende forretningsmodel, og andre ejere kan muligvis drive den bedre.

Log ind