Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som det står nu må studievejledere i gymnasier kun rådgive eleverne om videregående uddannelser og ikke erhvervsuddannelser. Der er nu umiddelbart enighed i på Christiansborg om at ændre den regel. Det fortæller SF's undervisningsordfører Jacob Mark til Ritzau.

”I dag er der rigtigt mange, der bliver studenter, og som så ikke rigtigt ved, hvad der skal ske. Mange vælger en videregående uddannelse, men rigtigt mange ville have godt af at tage en erhvervsuddannelse. De mangler vejledning, og systemet er i dag så skørt, at det må Studievalg Danmark ikke. Det skal selvfølgeligt laves om,” siger han.

Loven er lavet, som den er, fordi en erhvervsuddannelse efter en gymnasieuddannelse er blevet set som en dobbeltuddannelse. Det syn er tiden dog ifølge Jacob Mark løbet fra.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind