Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er brug for nye ideer, hvis den nordjyske turisme skal leve op til sit fulde potentiale. Det mener erhvervsminister Simon Kollerup (S), der i formiddag mødtes med den nordjyske hotel- og restaurationsbranche i Aalborg Lufthavn, fortæller TV2Nord.

Han var inviteret af blandt andre HORESTA:

”Selve turismeproduktet skal udvikles. Der er behov for, at det bliver højnet på mange områder, men der er også behov for, at der kommer nyt til hele tiden,” siger den nordjyske regionsformand fra HORESTA, Lars Mouritzen.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind