Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ifølge gårsdagens tal, der blev præsenteret af Tysklands nationale statistikbureau, Statistisches Bundesamt, blev 89,9 millioner udenlandske overnatninger registreret i boligselskaber med mindst ti senge. Det er 2,2 millioner flere internationale overnatninger end sidste år, hvilket er en stigning på 2,5 procent, skriver TravelNews.dk.

”Ved at markedsføre Tyskland som destination for kvalitetsturisme, konsekvent implementere gennem vores digitale strategi og ved at have et målspecifikt tematisk fokus i vores markedsføring kunne vi, sammen med vores partnere i 2019, inspirere endnu flere turister,” siger formand for Tysklands Nationale Turistkontor, Petra Hedorfer.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind