Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter syv år med vækst i dansk turisme til gavn for jobs og lokalsamfund og en omsætning på 132,5 milliarder kroner i 2019, viser VisitDenmarks prognose, at 2020 kan ende med en turismeomsætning på omkring de 100 milliarder kroner, fortæller Jan Olsen, administrerende direktør, VisitDenmark, til Standby.

” COVID-19-pandemien har været med til at barbere over 30 milliarder kroner af omsætningen. Og her står det udenlandske tab for cirka 35 milliarder kroner, mens den danske omsætning stiger nogle milliarder. Det var i den grad ikke det turismeår, som VisitDenmark havde i kikkerten, da vi i de to første måneder af i år så vækst i overnatninger og bookninger, der tegnede til at blive endnu et rekordår.”

Han tilføjer, at når COVID 19-smitten svinder ind, og søgningerne efter rejsemål igen stiger, vil alle lande har sparet midler sammen til, verden åbner igen. Det gælder om, at have kampagneindsatserne helt klar og nok ressourcer til at trykke på markedsmæssigt, fortæller han.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind