Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det kan blive dyrt for restauranter, der under den delvise nedlukning af 38 kommuner forsøger at holde liv i forretningen med takeaway. I modsætning til forårets hjælpepakker kan virksomheder under de nuværende ordninger nemlig kun sende medarbejdere hjem med lønkompensation fra staten, hvis de holder helt lukket, skriver Finans.

”Det giver slet ingen mening, at vi skal straffes for at forsøge at skabe omsætning og dermed hjælpe leverandører med omsætning, men også med at redde arbejdspladser og holde gang i dele af vores virksomhed,” siger Piet Klein, direktør i Restaurant Flammen.

Ifølge HORESTA har mange restauranter i forbindelse med forårets nedlukning forsøgt at tilpasse sig og starte en takeawayforretning. Nu skal de lukke deres forretning fuldstændig, og det tvinger virksomhederne til at lave slet ingenting, samtidig med at de risikerer at tabe den satsning på takeaway, som mange gjorde i foråret, siger politisk direktør Kirsten Munch Andersen.

Læs hele historien her.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind