Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den mest omfattende nedlukning siden foråret. Det er realiteten i 38 danske kommuner, heriblandt København, Aarhus og Odense, fra onsdag og foreløbig til starten af det nye år. De nye restriktioner indebærer blandt andet, at samtlige restauranter, cafeer og barer skal lukke for gæster. Og det vil ifølge Mikkel Borg Bjergsø, som er stifter og ejer af Mikkeller, der driver 14 barer og restauranter i København, være katastrofalt, skriver Berlingske.

”Jeg tror desværre, at det nu kommer til at gå rigtig galt for branchen. December er for mange en tid, hvor man kan redde tabt omsætning. Jeg kan kun forestille mig, at det vil få store konsekvenser for os og for alle andre i branchen, at det nu ikke længere er en mulighed,” siger Mikkel Borg Bjergsø.

Han tror samtidig, at nedlukningen af restauranter, cafeer og barer vil få den modsatte effekt på smittetallene, fordi folk stadig vil holde flere private fester, hvor retningslinjerne ikke bliver overholdt.

Læs hele historien her.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind